Du er her:  Hjem > Artikler > Tempelbjerget i Jerusalem

Tempelbjerget i Jerusalem

Klippemoskéen og dens mindre lillebror Kædemoskéen

Jeg møder tit mennesker, som undrer sig over hvorfor lige netop Tempelbjerget i Jerusalem åbenbart er så vigtigt, at det ofte er årsag til krige og konflikter. Den borgerkrig og uro, som stadig raser i Israel/Palæstina i øjeblikket, begyndte da den nu stadig sygeliggende Ariel Sharon en dag i september år 2000 betrådte netop Tempelbjerget i Jerusalem med en håndfuld bevæbnede livvagter. Der er skrevet tykke bøger om dette emne, men det følgende bliver bare en ultrakort oversigt. Noget regnes for historiske fakta, andet for legender – alt efter temperament og overbevisning.


 Jøderne på Tempelbjerget

Den gyldne port

Tempelbjerget er ifølge en legende, det allerførste tørre land der stiger op af urhavet, da Gud skabte verden. Det er simpelthen centrum i den gamle verden. Det var før jorden blev rund og alle veje første til Rom. På gamle kort kan man se, at Jerusalem ligger i centrum af den kendte verden. Man sagde også at de 4 vinde udgik fra hulrummet under tempelbjerget. Jerusalem er en af de allerældste byer i verden. Det skyldes for det første, at byen ligger på den gamle karavanevej mellem datidens supermagter: Ægypten og Babylon. For det andet har Jerusalem noget for de breddegrader så dyrebart som en stabil vandforsyning. Kilden Gihon springer den dag i dag op fra undergrunden i Jerusalem, og det har den gjort siden oldtiden. For det tredje er Jerusalem  bygget på 7 bjergtoppe og ligger i 800 meters højde. Det har gjort byen let at forsvare selv med en ganske lav bymur. Kun en tåbe angriber op ad en bakke, der ender ved en stejl mur! De 7 bjergtoppe med tilhørende dale er efterhånden blevet jævnet noget ud gennem tusinder af års byggeri, krige og utallige affaldsbjerge. Det hele flyder sammen! I dag taler mange i flæng om Tempelbjerget, Zions bjerg og Morias bjerg, som om det var det samme bjerg. Men det er langt fra sikkert. Om Morias bjerg(som måske er Tempelbjerget) hører man i biblen, at det var det sted, hvor Abraham skulle ofre sin søn Isak. Før jødernes erobrede byen, var den beboet af et folk kaldet Jebusitterne. De beskrives som langhårede og ildelugtende og primitive, men ikke desto mindre kunne jøderne ikke erobre jebusitternes klippeborg i Jerusalem. Den legendariske kong David sniger sig en nat sammen med sin general, Jonathan igennem den underjordiske vandtunnel, der forsyner byen med vand. Det er en tur på et par kilometer og kan kun gøres i ”lavsæsonen”, hvor vandet kun går til knæene. Da David og Jonathan er kommet op igennem  selve byens brønd midt om natten, åbner de byporten indefra, så Davids hær kan erobre byen. Det er begyndelsen til storhedstiden for Jerusalem og Tempelbjerget. Jerusalem kaldes også for Davidsbyen. Den gamle Davidsby med Zions bjerg er siden hen blevet udgravet lige syd for Tempelbjerget. Og for at det skal være rigtig indviklet, er der også et Zions Bjerg med Davids grav i den vestlige del af byen. Og på førstesalen over Davids grav spiste Jesus for øvrigt den sidste nadver med sine disciple. Omkring år 1000 f.Kr. gør Kong David  Jerusalem til sin hovedstad i det hurtigt voksende rige. Han påbegynder byggeriet af det første tempel på Tempelbjerget og pagtens ark skulle placeres i templets inderste og allerhelligste rum. Pagtens ark var den kasse som jøderne brugte til at transportere lovens stentavler i, herunder også de ti bud. Pagtens ark var Guds ”mobile bolig” på jorden og templet bliver fra nu af ”Guds faste bolig”. Davids søn Salomon udskriver store skatter og bruger en formue på at gøre templet overdådigt. Det bryder folk i de ydre provinser sig imidlertid ikke om, og riget begynder at falde fra hinanden af flere omgange. Den store katastrofe indtræder i 586 f.Kr. da Babylon erobrer og nedbrænder Jerusalem og templet og fører en stor del af folket til Babylon som fanger. 70 år senere vender de tilbage og begynder så småt at opbygge templet og byen på ny. Lidt før Jesu fødsel er det andet tempel færdigbygget under Kong Herodes den store. Det varer dog ikke længe før den er gal igen! Det var forventet, for de fleste jøder mente at Herodes havde vanhelliget Tempelbjerget og havde ladet romerne opstille statuer af deres guder på stedet. I år 70 e.Kr. under kejser Titus jævner romerne simpelthen byen og templet med jorden. Tempelbjerget ligger øde hen som en brandtomt i de næste 600 år. Jøderne venter på at Messias skal komme ridende ned ad oliebjerget og op på tempelbjerget på sit hvide æsel, før det tredje tempel kan blive bygget. Herodes havde dog nået at give selve Tempelbjerget dets nuværende udseende og størrelse. Han udvidede arealet på selve toppen af bjerget ved at bygge en kraftig mur omkring den og fylde jord op mellem muren og klippen. En enkelt af hjørnestenene i bunden af muren mod vest er over 12 meter lang! Denne vestlige del af muren er den såkaldte ”grædemur”. Grædemuren er det tætteste jøderne i dag kan komme på selve Tempelbjerget. De må nøjes med at kigge derop. For oppe på selve Tempelbjerget ligger idag to af islams allerhelligste bygninger: Al-Aksa Moskeen og Klippemoskeen. Dog har Jøderne for et par år siden gravet en tunnel ved siden af  Grædemuren, der bringer dem lidt tættere på det gamle tempels formodede placering! 

 

De kristne på Tempelbjerget

Al-Aqsa Moskéens fortid som korsfarerkirke med spidse gotiske buer fornægter sig ikke

Efter Jesu tid begynder de kristne så småt at bygge kirker rundt omkring i Jerusalem, men ligesom jøderne lader de tempelbjerget ligge som en ruinhob. For de kristne var fødselskirken i Betlehem og Gravkirken i Jerusalem de centrale steder. Muslimerne erobrer byen i 638 og påbegynder så småt at bygge på Tempelbjerget. På et tidspunkt går der rygter om at muslimerne er i gang med at ødelægge Jesu gravkirke i Jerusalem. Det bliver anledningen til en lang række af korstog. Jerusalem bliver erobret af korsfarerne i 1099. Klippemoskeen på Tempelbjerget får et kors i toppen og bliver til en kirke. Det kristne kongerige ”Jerusalem” oprettes og kontrolleres af de berømte ridderordener: ”Johanniterordenen” og ”Tempelridderordenen” samt forskellige europæiske fyrsters private hære. Tempelridderne opslår deres hovedkvarter på selve Tempelbjerget. Tempelridderne var disciplinerede krigere og asketiske munke på en gang. De opfattede Al-Aksa Moskeen som den vise Kong Salomons Tempel. Salomon som et ideal for åndelig visdom er en tradition som ”Frimurerordenen” holder i hævd den dag idag. Kongeriget Jerusalem dækkede ca. det nuværende Israel, Libanon og noget af Jordan. Det består i lidt mere end 100 år indtil muslimerne under ledelse af Saladin erobrer det hele tilbage. Korstogene var en rå tid, hvor mange adelsmænd med bondehære forsøgte sig som lykkeriddere og hærgede og plyndrede hele vejen ned igennem Europa og Lilleasien. De plyndrede både på udturen og hjemturen, og de gjorde ingen forskel på kristne og muslimer i den retning.

 

Muslimerne på Tempelbjerget

Islam har været tilstede på Tempelbjerget siden 600 tallet bortset fra korsfarertiden, men hvorfor er Islam egentlig på det sted? Jødernes historie er hele tiden centreret om Jerusalem og templet og kristendommen opstår ud af Jesu død og opstandelse i Jerusalem, mens profeten Muhammed og Islam fødes som bekendt i Medina og Mekka i Saudi Arabien. Det første svar på spørgsmålet er, at ligesom de kristne anerkender og bygger på Det gamle Testamente, jødernes hellige bog, således opfatter Islam sig selv som en forlængelse af både Jødedommen og Kristendommen. Mange af de store begivenheder i vores bibel er også vigtige i Islam, selvom de ofte fortolkes på en helt anden måde. Desuden nedstammer araberne ligesom jøderne fra Abraham. Jøderne nedstammer fra Saras søn Isak, mens araberne nedstammer fra sønnen Ishmael, som Abraham fik med slavepigen Hagar. Ishmael var en slags ”livsforsikring” for Abraham, da hustruen Sara egentlig var alt for gammel til at få børn. Det var en ydmygelse for Sara og hun får udvirket at slavepigen og hendes søn bliver efterladt ude i ørkenen til en uvis skæbne. Hagar og Ishmael overlever dog, men fjendskabet mellem jøder og arabere stammer herfra. Hvis Abraham virkelig havde ofret og dræbt sin søn Isak oppe på Tempelbjerget, så ville araberne nok havde grædt tørre tårer, for så ville der aldrig være blevet noget jødisk folk. Koranen nævner ikke Jerusalem eller Tempelbjerget ved navn! Hvorfor er Jerusalem så det tredje helligste sted i Islam efter Mekka og Medina? Svaret ligger i navnet på Tempelbjergets store moske, Al-aksa. Al-Aksa betyder ”den fjerne” og hentyder til et sted i Koranen:  Muhammed foretager en natlig rejse gennem himlen sammen med ærkeenglen Gabriel til ”det fjerne bedehus”. Det fjerne bedehus opfattes af muslimer som værende Tempelbjerget i Jerusalem( selvom der ikke var noget hus/tempel på stedet i Muhammeds levedage). Den ottekantede Klippemoske med den smukke guldkuppel vender ikke mod Mekka og er derfor egentlig ikke  en moske, men et mindesmærke over stedet for profeten Muhammeds himmelfart. Desuden findes klippen som kaldes for verdens centrum i kælderen uden selve bygningen, sammen med et stykke af profetens skæg. Mod øst og Oliebjerget  findes ”Den gyldne Port”, som Jesus red ind ad på et æsel ved ”Indtoget i Jerusalem”. Jøderne venter stadigvæk på at deres Messias skal komme på sit æsel den vej. Derfor har muslimerne muret ”Den gyldne Port”  til og bevogter den døgnet rundt, for der er tradition for at ortodokse jøder med mellemrum forsøger at sprænge hul i porten med dynamit for at ”bane vejen for Messias”. Jøder og kristne mener at Islams tilstedeværelse på Tempelbjerget bygger på et tyndt og usikkert grundlag. Rent fysisk er undergrunden da også usikker, især under Al-Aksa moskeen, der er bygget på al den løse fyldjord helt ude mod Tempelbjergets sydmur. Selv de mindste jordskælv får Al-aksa til at slå revner.

Summa Summarum

Tempelbjerget er i dag som før en knude, der er svær og måske umulig at løse op, men den situation man har idag, kan på den anden side kun løses, hvis de stridende parter kan nå til en eller anden aftale omkring netop Tempelbjerget. Ethvert menneske er både sammensat og modsætningsfyldt og består af noget godt og noget ondt. Skyggen følger altid med! Jeg tror man skal opfatte Tempelbjerget på den måde. Kun et virkelig helligt sted kan blive vanhelliget og lagt øde, og bagsiden af Guds velsignelse og nærvær vil altid  være forbandelsens smerte og det gudsforladte mørke.

 

 

                                                                                                                               

 

Kommende gudstjenester 

 


 

 

22. oktober, 19. s. e. Trin.

Nr. Ørslev 10.30

(Fuglsang Kunstmuseum)

 

Onsdag den 25. oktober

Klosterkirken 17.00

(Meditation med Kristuskrans)

 

29. oktober, 20. s. e. Trin.

Systofte 10.30 (Dåb)

Sdr. Kirkeby 14.00

(Meditation med Kristuskrans)

 

Lørdag den 4. november

Systofte 13.00 (Dåb)

 

5. november, Alle Helgen

Nr. Ørslev 10.30

Sdr. Kirkeby 14.00

Systofte 19.00

 

 


 

             

Hent den seneste udgave af Kirkebladet her


 

Du kan også følge med i kirkens liv på Facebook under

"Nr. Ørslev, Systofte og Sdr. Kirkeby Sogne"

 


 

   "Alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn"   

(Romerbrevet 8,14)