Du er her:  Hjem > Systofte kirke

Systofte kirke

Systofte Sogn har ca. 850 indbyggere og er beliggende umiddelbart øst for Nykøbing F. og har derfor til dels ”forstadskarakter”. Sognet består af byerne Systofte, Systofte Skovby, Bjørup og Hullebæk samt et par mindre lokaliteter.

Systofte Kirke ligger på omegnens højeste punkt ,og fra kirkens tårn kan ses så langt som til Farø-broerne. Kirkens meget kraftige tårn af store røde munkesten er fra middelalderen, mens det noget slankere skib og kor fra i små gule mursten blev opført i 1871 af kirkens daværende ejer, E. Tesdorpf fra den nærliggende Orupgaard. Den oprindelige kirke før 1871 fremstod udadtil (efter tegninger) som en noget mere harmonisk helhed i dimensioner og farver end den nuværende. Tidligere har kirken haft et våbenhus, nu er indgangen mod vest gennem tårnrummet. Set indefra fremstår kirkerummet til gengæld som en smuk helhed i fint afstemte farver. Altertavlen i bruskbarok er skåret af Jørgen Ringnis i 1642 og indviet til den ”udvalgte Prins Christian” (C 5).

Dele af kirkens tidligere prædikestol er blevet genanvendt som alterbordspanel. I Altertavlens stor- og topfelt er to malerier af Carl Bloch: Kristus på korset og opstandelsen. Alterstager fra ca. 1625 og dåbsfad af messing med Jesu dåb fra 1646. Nuværende døbefont af gotlandsk kalksten antagelig fra omkring 1871. Stort Oliemaleri af sognepræst Frederik Brandt, død 1991. I tårnrummet findes gravsten over herredsfoged Hans Oelsen, død 1646 og dennes hustru Maren Jensdatter.

 


 

Systofte Kirke

Kirken ligger på en bakketop på et af øens høje punkter, og når man bestiger tårnet, er man således højt hævet over hele det falsterske landskab. Der er frit udsyn til Farøbroerne. På trods af sit lidt moderne udseende skib er også Systofte kirke blevet  bygget ”en gang i Middelalderen”, som alle de andre landsbykirker her på  egnen. I Middelalderen var kirken annekskirke til Nykøbing, derfor er Systofte Sogn i ældre protokoller af og til nævnt som ”Nykøbing Landsogn”. Fra  1930 blev Systofte Kirke så lagt sammen med naboen Nørre Ørslev Kirke, og i 2003 er tillige Sønder Kirkeby Kirke blevet lagt sammen med de to til et tresognspastorat.

Den Gamle Kirkes Endeligt Oprindelig har kirken bestået af et romansk skib, som siden hen er blevet suppleret med det nuværende gotiske tårn og til sidst våbenhus(se tegningen). Systofte  kirkes  nuværende udseende skyldes frem for alt  Edward Tesdorf. Han var købmandssøn fra Hamborg, og i 1840 kom han som 23 årig til Falster og købte Orupgaard. Med til handlen hørte også Systofte kirke og en række andre kirker, som Tesdorf var forpligtiget til at vedligeholde. Edward Tesdorfs betydning for øen kan slet ikke overvurderes. Tænk bare på  Sukkerfabrikken i Nykøbing, Jernbanen til Gedser, modernisering af landbruget, og ikke mindst bygningen af det store dige på Sydfalster efter stormfloden i 1876. I alle disse store bedrifter var Tesdorf primus motor. Eftertiden har beskyldt ham for hårdhændet og smagløs behandling af de kirker han ejede. I 1870 rev han Systofte Kirkes gamle og faldefærdige romanske skib (og kor) ned og genopførte et nyt skib i de nuværende gule mursten. Det står så i dag i skrigende kontrast til det gamle gotiske tårn i røde munkesten. Byggeriet blev foretaget af arkitekt Hans I Holm, som heldigvis havde lavet en skitse af den gamle Kirke inden den blev revet ned, så vi kan sammenligne den nuværende og den gamle kirke (Tesdorf gav Skelby Kirke på Sydfalster nøjagtig samme behandling  allerede i 1857 ). Det ses af Holms gamle tegning, at kirkens gamle skib var bygget af samme   slags sten som tårnet, og at det var bredere og kortere og passede bedre til tårnets dimensioner. Kirkens nye skib og kor har tillige fået kamtakker og skifertag. Tårnet er  blevet forhøjet med en gesims på omkring en alen, og dets oprindelige 8-kantede og pyramideformede spir blev nedtaget og genopsat i den nuværende noget mere fladtrykte form med kobbertag. Våbenhuset blev revet ned sammen med skibet, og indgangen blev flyttet til tårnets vestgavl. Man kan se uregelmæssigheder i muren til højre for døren op til tårnet. Alt, hvad der er tilbage af den oprindelige romanske kirke, findes så at sige inde i muren mellem tårnet og skibet. Denne mur er af samme grund usædvanlig tyk. Det kan ses ovenfra ved klokkerne, men også  de meget dybe spidsbuede blændinger i nedre  tårnrums to nicher viser, hvor tyk muren er.

Man kan tydeligt se, at den gamle kirke før 1872 havde både spidst tårn, bedre proportioneret skib i forhold til tårn, samt et våbenhus.

Den Nuværende Kirke Den 1. august 1870 kl.18.30 deltog en større forsamling i en højtidelighed på Systofte kirkegård. Etatsråd og kirkeejer, Edward Tesdorf nedlagde under en kort bøn grundstenen til den nye kirke. Ved den lejlighed blev der indmuret en lille blikæske indeholdende en massiv sølvplade med oplysninger om arbejdet, samt skriftstedet, Matthæus 18,20: ”Hvor to eller tre er forsamlede i mit navn, er jeg midt i blandt dem!”. Der blev sunget: ”Jeg ved, på hvem jeg bygger” og ”På Jerusalem det ny”. Pastor Sidenius holdt i samme ånd en tale over 1. Petersbrev 2,4-5: ”Kom til ham den levende sten, som blev vraget af mennesker, men er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv som levende stene bygges op til et åndeligt hus”. Tesdorf blev den dag rost for at have skænket egnen hele 5 nye smukke kirker, men eftertiden satiriske dom over  Tesdorph´s kirker var, at han åbenbart lagde vægt på de indre værdier frem for de ydre. Edward Tesdorf var en gudfrygtig mand, som med sin familie hver søndag var til gudstjeneste i Idestrup kirke, som han ikke ejede! Han døde i 1889 og blev begravet på Idestrup Kirkegård. Der var  en tro på fremskridtet og alt det nye i sidste halvdel af 1800-tallet! Derfor gjaldt det om at komme af med alt det gamle bras fra Middelalderen og få noget nyt også inde i kirken. Det var dog ikke alt inventar i Systofte kirke, som blev udskiftet. Onde tunger har ment, at Tesdorf løb tør for penge og derfor ikke udskiftede alt. Altertavlen skåret af Jørgen Ringnis i 1642 i såkaldt i Bruskbarok, er kirkens fornemste klenodium. På tavlen ses de fire evangelister med hver deres kendetegn og i bunden  fine miniatureudskæringer af Jesu dåb og den sidste nadver. I toppen findes en kartouche med et kronet C5, som står for den udvalgte prins Christian (søn af Christian IV), der residerede på Nykøbing Slot. Tavlens ”vinger” på top og sider er genbrug fra lydhimlen på kirkens tidligere prædikestol, som også er skåret af Jørgen Ringnis. Alterbillederne af korsfæstelsen og opstandelsen er kopier efter Carl Bloch af nyere dato. Alterbordet er ligeledes sammensat af dele fra kirkens gamle prædikestol og dennes himmel. Forsiden har to muslingeskalsnicher med to engle, der bærer lidelsesredskaberne. De korte sider har to tomme nicher. Nicherne adskilles af 5 hermer.  De 4 er kærlighed, retfærdighed, klogskab og styrke. Den 5. er nyere og forestiller overflod. Alterskranken er fra 1871, kalken er fra 1702 og alterstagerne fra 1625-50. Døbefonten er fra ca. 1871 og erstattede en ældre gotlandsk font af kalksten, som nu står på Bøtøgård som fuglebad! Dåbsfadet af messing  fra 1646 er en fremstilling af Jesu dåb. I kanten læses: ”Søstoft kirkes Daabbecken anno 1646”. Modsat holder to engle et skjold, hvor der står: ”Ole Jensen oc Jørgen Hansen kirke-verge anno domini 1646 mense july factum est” (udført i juli måned 1646). Den nuværende prædikestol er fra ombygningen, og gitret bærer Tesdorfs initialer: ET. Kirkens loft har en særlig trækonstruktion, der illuderer hvælvinger. De gennemgående grønlige nuancer på loft, stolesæder og i ornamentikken på korets buer tilfører den nye kirkes indre et harmonisk helhedsindtryk. Alt malerarbejdet blev omhyggeligt restaureret i 1986, hvilket årstallet over indgangsportalen i våbenhus vidner om. Samme farvespil findes i kirkens Messehagel fra 1995 vævet i grøn/gul damask af Elisabeth Hofman. Stolaen fra 2002, fremstillet af tidligere sognepræst Lisbeth Spengler, er i samme ånd en afbildning af ornamentik fra kirkens korbue. Kirkens orgel er fra Frederiksborg Orgelbyggeri bygget i 1978. Et legemsstort portræt ( 224 x 107cm ) af Frederik Brandt (1632-1691), sognepræst i Nykøbing og Systofte, pryder kirkens vestgavl. Han var hofpræst for Sofie Amalie, en meget lærd og rig præst og indehaver af en bogsamling på omkring 3000 bind. Han blev begravet i kirkens kor! På billedet er han iført sort præstedragt og indtager en docerende stilling med venstre hånd symbolsk støttende på biblen, der ligger på et lille bord. På bordets tæppe læses inskriptionen: ”Fredericus Brandt A(nno) C(hristi) 1680 ætatis 48 ministerii 23” (altså var han 48 år i 1680 og havde været præst i 23 år). I våbenhuset findes opsat på væggen et epitafium i gotlandsk kalksten over Hans Oelsøn, sognefoged og herredsfoged i henholdsvis 14 og 9 år, begravet 18. januar 1646 og dennes Hustru Maren Jensdatter (Død 15. september 1653). Parret fremstilles i bedestilling under et englehoved. Skrivende evangelister i hvert hjørne. To skjolde nederst med henholdsvis mandens bomærke og Jesu monogram. Inskriptionerne er Fillipperbrevet 1,21: ”Thi for mig er livet Kristus og døden en vinding” og 1. Korintherbrev 15,55 i ældre oversættelse: ”Døden er opslugen i Seyer, Død hvor er din Braad, Helved hvor er din seyer, Gud være tak som gaf os Seyer formedelst Jesus Christum”.

Klokkerne Den gamle klokke fra 1554 bærer inskriptionen: ”Hafver velbyrdige mand ladit mig støbe Per Oxe wed nafn af kongelig Maiestats bøsze støber Lauritz Madtsen y Kiøbinghafn er jeg skieckede til Søstrops kircki sogne mend y Falster til gafn anno domini MDLIIII”. Den nye klokke fra 1803 bærer inskriptionen: ”Støbt af H.C Gamst Kiøbnehavn 1803”.(Kirkens gamle store klokke fra 1636 bar den udvalgte prins Christians navnetræk og revnede af sorg, da der blev ringet over Frederik 4).

Kirkegården Kirkegårdsdiget af kløvet kamp fra 1700-tallet er ommuret og repareret med mursten og tagsten af flere gange. Muren har en stor port med piller og jernlåge mod nord og en lille låge mod øst, samt en større låge mod sydøst ved den nyere og lavere del af kirkegården. Muren blev nedtaget og forstærket ved dens bratte fald mod vest i 2000. Kapelbygning syd for kirken og den nyere bygning i det sydvestlige hjørne rummer graverens opholdsrum, maskiner, redskaber og materialer. Mellem disse to bygninger er nyere urnegravsteder. Fællesgrav nord for kapelbygning. Mod øst bliver løbende opstillet ældre, udgåede gravminder.

 

Kommende gudstjenester 

 


 

 

22. oktober, 19. s. e. Trin.

Nr. Ørslev 10.30

(Fuglsang Kunstmuseum)

 

Onsdag den 25. oktober

Klosterkirken 17.00

(Meditation med Kristuskrans)

 

29. oktober, 20. s. e. Trin.

Systofte 10.30 (Dåb)

Sdr. Kirkeby 14.00

(Meditation med Kristuskrans)

 

Lørdag den 4. november

Systofte 13.00 (Dåb)

 

5. november, Alle Helgen

Nr. Ørslev 10.30

Sdr. Kirkeby 14.00

Systofte 19.00

 

 


 

             

Hent den seneste udgave af Kirkebladet her


 

Du kan også følge med i kirkens liv på Facebook under

"Nr. Ørslev, Systofte og Sdr. Kirkeby Sogne"

 


 

   "Alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn"   

(Romerbrevet 8,14)