Du er her:  Hjem > Artikler > Det evige Egypten

Det evige Egypten

”Hvorfor falder påsken sent i år, og hvordan udregner man egentlig påsken?” Svaret på det spørgsmål er begravet under Egyptens sand. Påsken udregnes på den måde, at man begynder ved forårsjævndøgn, den 21. marts, og finder den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. I år falder fuldmånen så sent som mandag den 18. april, fordi det netop havde været fuldmåne 2 dage før forårsjævndøgn. Søndagen lige efter fuldmåne dagen er påskedag, og det bliver i år søndag den 24. april. Huskeremsen hedder derfor: Første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.  Påsken kommer nemlig oprindelig fra jøderne, der udregner tiden efter et måneår og ikke et solår som hos os. Den jødiske påske er mindefesten for befrielsen fra slaveriet i Egypten omkring 1500 f.kr., og Moses var den store helt, der befriede jøderne. Påskemåltidet og flugten fra Egypten var en begivenhed, der netop foregik i skæret fra fuldmånen ved forårsjævndøgn. Den sidste nadver, Jesus spiser  med sine disciple i Jerusalem, er simpelthen det gamle traditionsrige jødiske påskemåltid. Påsken kommer bare til at betyde noget andet for Jesu tilhængere. For de kristne er påsken stadigvæk noget med befrielse, men ikke fra Egypten. Påsken betyder befrielse fra det, der tynger et menneskes liv og sind mest, for påsken påstår, at døden alligevel ikke får det allersidste ord. Når egypterne mumificerede deres konger og dronninger og placerede dem i de store pyramider i Giza uden for Cairo eller i hemmelige huler i Kongernes og Dronningernes Dal i Luxor længere sydpå, så var det samme længsel efter, at døden ikke skulle have det sidste ord. Et liv efter dette liv! Egyptens pyramider har næsten opnået evigt liv. De er vel de bygninger på jorden, der har trodset og modstået tidens tand med størst succes. I Biblen er Egypten altid i baggrunden som den overlegne og meget avancerede stormagt. Moses og folket fl ygter fra Egypten ved den første påske, mens den nyfødte Jesus sammen med Josef og Maria må fl ygte ned til Egypten ved den første jul for at undgå Kong Herodes massakre på Betlehems spædbørn. I Biblen er Egypten skiftevis et sted, man fl ygter fra og til – både fængsel og asyl. Egypten har på den anden side også altid været landet med de mange fattige og de få rige. I det gamle Egypten var rigdom og magt i hænderne på faraonerne og Amon præsteskabet, i det moderne Egypten var magt og rigdom koncentreret i kredsene omkring præsidenten. Der var også revolutioner i det gamle Egypten, men det var paladsrevolutioner. Den gamle Farao blev væltet af sin egen søn eller nevø, men magten forblev indenfor slægten, og det gjorde ingen forskel for de almindelige egyptere. Der er ingen tvivl om, at den menige egypter har følt sig som en slave i lænker de sidste mange år. Landet har en stolt og glorværdig fortid, det var jo trods alt egypterne der byggede pyramiderne. De fl este supermagter og imperier er vokset frem og forsvundet igen i historiens glemsel efter en kort tid. Her skiller de skiftende egyptiske dynastier sig ud fra alle andre. Egypten holdt sig på toppen som lokal stormagt i næsten 3000 år! Og landet regnes stadigvæk som det førende arabiske land. Det som sker i Egypten, vil sende bølger gennem hele den arabiske verden. I skrivende stund er alt uvist, man kan kun håbe at det virkelig bliver påske, sand befrielse og en ny begyndelse i det gamle land. TF

Kommende gudstjenester 

 


 

 

22. oktober, 19. s. e. Trin.

Nr. Ørslev 10.30

(Fuglsang Kunstmuseum)

 

Onsdag den 25. oktober

Klosterkirken 17.00

(Meditation med Kristuskrans)

 

29. oktober, 20. s. e. Trin.

Systofte 10.30 (Dåb)

Sdr. Kirkeby 14.00

(Meditation med Kristuskrans)

 

Lørdag den 4. november

Systofte 13.00 (Dåb)

 

5. november, Alle Helgen

Nr. Ørslev 10.30

Sdr. Kirkeby 14.00

Systofte 19.00

 

 


 

             

Hent den seneste udgave af Kirkebladet her


 

Du kan også følge med i kirkens liv på Facebook under

"Nr. Ørslev, Systofte og Sdr. Kirkeby Sogne"

 


 

   "Alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn"   

(Romerbrevet 8,14)