Julen er en årlig tilbagevendende begivenhed og ligeså selve juleevangeliet, som vi især kender det fra Lukas. Det er hos Lukas, Julens hjerte banker, og det er en af de bedste historier i verden. Alle andre julehistorier er skåret over den læst. I grove træk skal hovedpersonerne ligesom Josef og Maria ud på en uventet rejse op til Jul, hvor alt er ved at gå så gruelig galt, og de ender med at fejre Jul med ukendte mennesker i temmelig primitive omgivelser. Det svarer selvfølgelig til hyrderne på marken, de vise mænd fra Østerland (godt nok fra Mattæus) og stalden i Betlehem. Ikke desto mindre bliver glæden og kvaliteten så meget større end den almindelige forudsigelige Jul.

 Der er for mig en anden julehistorie, der hæver sig langt op over gennemsnittet, og det er Charles Dickens ”Et Juleeventyr” (A Christmas carol) fra 1843. I øjeblikket er der netop premiere på en helt ny filmatisering af Dickens udødelige klassiker. Hver eneste december bliver den opført utallige steder rundt omkring i verden på teatre, som dilettant i forsamlingshuse og som skolekomedie. Den er uopslidelig, fordi den har alt, hvad en god historie skal have. ”Et juleeventyr” har ligesom ”Oliver Twist” og mange andre Dickens historier den helt særlige dystre London stemning fra 1800 tallet. Her er de fattige virkelig forarmede og kuede, og de rige er ekstremt hårdhjertede og gnieragtige. Det er næsten ikke til at bære, men det ender altid godt!

 Hvis jeg skulle give et bud på, hvad der gør historien udødelig, så er det gnieren Ebenezer Scrooge´s ”julerejse” til at blive et ordentligt menneske. Han er mildt sagt en ualmindelig modbydelig og iskold person. Scrooge forlader ikke London på sin ”personlige rejse”, men i løbet af nogle få nattetimer får han besøg af de tre ånder for henholdsvis ”fortidens Jul”, ”nutidens Jul” og ”fremtidens Jul”. Han rejser tilbage til sin triste barndom, ser sig selv i nutiden med de andre menneskers øjne, og han ser sin egen mulige død i fremtiden som ensom, forladt og foragtet! Er det virkelig værd at stræbe efter, at blive den ”rigeste mand på kirkegården”? Da Scrooge så vågner op tidlig Julemorgen, opdager han, at der stadig er tid til at ændre sit liv og omvende sig. Og det gør han!

 H.C. Andersen var en stor fan af Charles Dickens og besøgte ham både i 1847 og i 1857. Familien Dickens var dog ikke særlig glad for hans andet besøg, for Andersen blev der i 5 uger og spiste og drak og forstod ikke en fin hentydning om, at han måske skulle se at komme videre! Man kan godt mærke inspirationen fra Dickens i flere H.C. Andersen eventyr, især ”Den lille pige med svovlstikkerne”.

 Charles Dickens regnes for en af Englands største forfattere, og hans allersidste roman kaldes for ”verdens bedste kriminalhistorie” af eksperter fra hele verden. Det er bogen ”Edwin Droods mysterium”, der hentydes til. ”Edwin Droods mysterium” er en ufuldendt roman om en ung mand, der forsvinder sporløst, netop som han skal fortælle sin familie, at han ikke agter at gifte sig med den pige, der siden hans barndom, har været bestemt for ham. Bogen er befolket af suspekte personer, og der antydes, at Edwin Drood nok er blevet myrdet. Men mysteriet bliver aldrig løst, for Dickens døde faktisk, imens han sad og skrev på historien. Og lige siden har kloge folk fra hele verden digtet videre og givet et bud på, hvad der egentlig skete med Edwin Drood. Det er vel egentlig også derfor, mennesker hungrer efter historier og nærmest lever af dem! Fordi vi lever med i historierne, identificerer os med hovedpersonerne og digter videre på historien, Biblen kaldes for ”den største historie, der nogensinde er blevet fortalt”. Det betyder igen, at kristne mennesker spejler deres liv i historien om Jesus og apostlene, og den historie begynder hos Lukas med barnet i krybben.