Sdr. Kirkeby Sogn har ca. 300 indbyggere og er beliggende 7 km. øst for Nykøbing F. Stednavnet Sønder Kirkeby afslører, at denne kirke er en af de allerførste på egnen. Dette kan man ikke se, da kirken blev restaureret til ukendelighed og skalmuret i 1865. Ved samme lejlighed blev våbenhus tilføjet. Nedenunder skalmuren gemmer sig imidlertid en romansk kirke af kamp og kridt fra Valdemar-tiden . Oprindelig har kirken bestået af romansk apsis, kor og skib. Senere tilføjedes sengotisk tårn i røde munkesten. Af oprindelige rundbuede romanske vinduer er kun bevaret et i vestgavlen over tårnbuen. Søjleportal i gotlandsk kalk over kirkedørens inderside mod syd er ”genbrugt” fra den oprindelige kirke. To gipsafstøbninger af billedkvadre udført i gotlandsk granit i 1100-tallet viser henholdsvis Kristus mellem Peter og Paulus samt navnet Walterus (stenmesteren?); den anden viser en gejstlig person (Conrad) og verdslig stormand (Toste). Originalerne befinder sig nu på Nationalmuseet, hvor også og en Runesten (fundet i kirkens murværk) med skibsbillede fra yngre vikingetid nu befinder sig. Altertavlen er et overdådigt snitværk i bruskbarok med nadvermotivet og evangelister. Udført af Henrik Werner, som i 1639 måtte stævne præsten for at få penge for sot arbejde. Tavlen er kronet af det Mecklenborgske våben, henvisende til prinsesse Magdalene Sibylle, gemalinde til den udvalgte prins Christian.Sognet har tidligere været i ”Sønder Kirkeby - Sønder Alslev Pastorat” men er siden maj 2003 et af sognene i ”Nørre Ørslev - Systofte - Sønder Kirkeby Pastorat”.
Sdr. Kirkeby Stenen
Stednavne som Sdr. Kirkeby og Nr. Kirkeby antyder, at disse kirker må være blandt de allerførste på øen. Sdr. Kirkeby betyder således: ”Byen, hvor øens sydlige kirke ligger”. I middelalderen var kirken under kronen. Efter reformationen forblev Sdr. Kirkeby Kirke under kronen indtil auktionen over det falsterske ryttergods i 1767, hvor den sammen med Corselitze og flere andre hovedgårde blev afhændet til Generalmajor Joh.Fr. Classen. Heraf oprettedes det Classenske Fideicommis. Det er forklaringen på, at Sdr. Kirkeby Kirke blev knyttet til herregården Corselitze, som ellers ligger ganske tæt på naboen Sdr. Alslev kirke. Kirkegården i Sdr. Kirkeby er førhen nævnt som ”usædvanlig stor mod øst”, men den er siden blevet formindsket af flere omgange. Forklaringen på dette skulle være, at det var skik at samles på kirkegården et par gange om året for at høre en messe, inden man drog videre til det store marked i Nykøbing. Sådan som Kirken fremstår i dag, ser den ikke særlig gammel ud. Det skyldes at hele kirken blev skalmuret i 1865 i forbindelse med en større restaurering. Men inde bag murstenene gemmer sig antagelig meget af den oprindelige kirke bygget af strandsten og kridt. Den ældste kirke fra romansk tid består af apsis, kor og skib. Tårnet er bygget i røde munkesten uden på skibet, lidt senere og i gotisk stil. Derfor kan skibets øverste og stadig oprindelig udseende vestgavl ses inde fra selve tårnrummet. Her er også bevaret et af de oprindelige romanske rundbuevinduer. Selve kirkerummets metertykke vinduesnicher vidner om kirkens alder og murens mange lag på lag. De nuværende vinduesniche dekorationer samt træloft er fra restaureringen i 1865. Våbenhus er ligeledes fra 1865 og har afløst et ældre af slagsen. I tårnrummet ved orglet er en blændet dør, som førhen var indgang til tårntrappen.
I 1802 opdagede man i kirkens nordvestlige mur en mandsstor runesten af rød granit, som var blevet tilhugget således, at dele af inskriptionen og ornamentikken er gået tabt. ”Sdr. Kirkeby Stenen”, som den kaldes, indtager i dag en fremtrædende plads inde på Nationalmuseet i København. Sdr. Kirkeby Stenen har et billede af et krigsfartøj, hvorunder det læses med runeskrift: ”….ser satte denne sten efter sin broder As… Og fandt døden på Gotland(?) Thor vie runer”.En senromansk søjleportal af gotlandsk granit, der i 1832 er angivet til at; stå på kirkens nordside, findes nu inde i selve kirken på sydsiden, som portal mellem kirke og våbenhus. Søjlebuens rundprofilerede kilesten ser ud som om de oprindelig har indgået i en bue af større radius end i dag.
Fra den gamle sydportal stammer to meget interessante billedkvadre i gotlandsk kalksten. Disse befinder sig også inde på nationalmuseet, men heldigvis har kirken dog to gipsafstøbninger af dem ophængt i hjørnet over døbefonten . Den største sten, Kristusstenen (47,5 x 40 cm ), viser Kristus på en ”korstrone” med Peter og Paulus på hver sin side. Peter holder sit kendetegn, nøglen til himmeriget. Ud fra Jesu åbne hånd kommer et langt bånd som Paulus griber fat i, og i den anden hånd holder Paulus bogen. Måske indeholder båndet guds ord, ligesom det kendes fra kalkmalerier. Inskriptionen på stenen lyder: ”Petrus Christus ex virgine natus Paulus” (Peter – Kristus født af en jomfru – Paulus). Den mindre sten (47,5 x 28 cm) er meget interessant. Den viser en gejstlig og en verdslig stormand der frembærer gaver til kirken. Den lidt asketisk og tyndhårede præst hedder Conrad bærer i sin ene hånd en olielampe / kalk. Herremanden hedder Toste og hans gave er den mønt han har i hånden. Toste har kraftigt pandehår og en elegant moustache og hans kjortel er slidset op til ridebrug, og i en rem over skulderen bærer han en taske. Hans ansigtsudtryk kan virke lidt selvtilfreds og tåbeligt. Tostes frisure og tøjstil, samt bogstavstyperne i navnene, daterer reliefferne helt tilbage senest 1150 . Et tredje navn, Walterus optræder på Kristusstenen. Denne Walter kan være en tredje mand, som ikke længere findes på stenen. Det kan også være en kunstnersignatur.
Altertavlen er et imponerende værk i bruskbarok skåret af Henrik Werner, som den 22. juli 1639 indstævnede sognepræsten for at få betaling for sit arbejde. På det tidspunkt havde det været færdigt i ”ungefær halvanden aar”. Motivet er den kendte nadverscene, hvor Judas med pengepungen udpeges af de andre disciple. Desuden ses evangelisterne og topstykket udgøres af det kronede mecklenborgske våben henvisende til den udvalgte prins Christians gemalinde, prinsesse Sibylle (Dette hævdes dog fra anden side at være forkert). De to hjelmede våbenskjolde skulle også være misforståede. Det til højre er for slægten Bielke. I ældre indberetninger skulle disse felter have været tomme. Postamentfeltet med nadverordene havde førhen et vers af Kingo: ”O Jesu paa din Alterfod, med hiertens tro med bøn med bod. Jeg knæler forGuds Søde Lam Som bar ald min og Verdens Synd og Skam” . Fløjene havde inskriptionerne: ”Hellig, Hellig, Hellig er den Herre Zebaoth”.
Alterstagerne er fra omkring 1650, og altersølvet er fra omkring 1860. En sygekalk eller et sæt til hjemmealtergang har indgraveret: ”Det Classenske Fideikommis 1848 til Sønder Kirkeby Kirke samt mestermærke for Siverts Sivertsen og Københavns bymærke. Dette meget fine håndværk viser kirkens gamle tilknytning til herregården Corselitze. En oblatæske fra 1720 har på låget indgraveret cirkelkors i roset samt inskriptionen: ”Hr. Claus Forbus Pastor loci Anno 1720”, og i bunden er graveret: ”Til Sr. Kirkeby Altere V. lod A Loddet 3 mk.” samt Nykøbing bystempel og mestermærke for Anders Jensen Scheel.
Døbefonten er en gotlandsk trekløverbue type og skænket til kirken omkring år 1300. Den oprindelige fod på fonten blev beskadiget og lå i 1832 ude på kirkegården, men kom året efter på Nationalmuseet. Den havde latinsk inskription, som i oversættelse lyder: ”Denne font gav præsten Johannes sin kirke i det herrens år 1300”. Dåbsfadet af Messing er fra 1752 og er graveret med englebørn og ranker samt inskriptionerne: ”Anno 1752”og ”Gud allenne æren” samt inderst: ”Enhver som Troer og Bliver døbt Han skal vist salig Blive Thi Han ved Jesu”
Prædikestolen i barok med snoede hjørnesøjler og samtidig himmel er skænket af præsten Laurits Roholt og opsat af hans enke Karen Frederiksdatter i 1690. Tidligere var der mindetavler i kirken for disse to. Stoleværket er vist nok fra 1850´erne. En enkelt gammel dør fra det ældre stoleværk(ca. 1630) er bevaret i panelet foran orglet. Orglet er nyere og egetræsmalet, bygget af J. Starup, København.
Kirkeklokken er blevet omstøbt af flere omgange hver gang den har slået revner. Sidste gang i 1908. Den gamle klokke havde spejlmonogram for Frederik den 4. og indskriften: ”Da Gud gav kongen fred hand kirkerne lood pryde og mure scholer op og skiønne klocker gyde”. anno 1724”.I tårnrummet blev i 1895 indmuret hele to gravsten over Mogens Falster(Bielke) til Bellinge og hans to hustruer, Ellen Rotfeld og Mette Walkendorff. Den første sten fra omkring 1550 er blevet omdannet til gravsten for hans tre børn efter Ellen Rotfeldts død i 1538 (figurer af en ung mand , en ung pige og en dreng i tidens adelsdragter). Stenen blev aldrig hugget helt færdig, og ved Mogens Falsters død i 1571 har den anden hustru, fru Mette sandsynligvis lavet den anden sten over ægtefællerne.
Kommende gudstjenester
Lørdag den 23. november
Systofte 14.00
(Det hvide kor)
24.november, Sidste s. i Kirkeåret
14.00 Maribo Domkirke
(Forbøn for forfulgte Kristne)
1.december, 1. s. i Advent
Nr. Ørslev 11.00
Sdr. Kirkeby 14.00
Tirsdag den 3. december*
Sangaften 19.00
8.december, 2. s. i Advent
Systofte 14.00
15.december, 3. s. i Advent
Nr. Ørslev 11.00
Sdr. Kirkeby 14.00 (historie)
22.december, 4. s. i Advent
Systofte 14.00
(Jeppe Sørensen)
24.december, Juleaften
Systofte 13.00
Nr. Ørslev 14.15
Sdr. Kirkeby 15.30
Du kan også følge med i kirkens liv på Facebook under
"Nr. Ørslev, Systofte og Sdr. Kirkeby Sogne"
"Alle skal være oplært af gud"
(Johannes 6,45)