Historien om valgmenigheden fra 1923-1970 i Nr. Ørslev kunne snildt fylde en hel bog. Det er der naturligvis ikke plads til her, og historien vil også være kendt af mange af de ældre i sognene. Valgmenighedens historie er i høj grad knyttet sammen med NØRRE ØRSLEV HØJSKOLES historie. Begge har de deres rod i det grundtvigske. Begreber som vækkelse, folkeoplysning, frihedstrang, andelsbevægelse, gymnastik, og store folkemøder gik op i en højere enhed på den tid. Læg dertil en optimisme og forhåbning for fremtiden, som man ikke finder i dag. Højskolen blev stiftet i 1878 og bestod indtil 1937, hvor den blev til nutidens NØRRE ØRSLEV UNGDOMSSKOLE. Frihedens ild, som højskolen antændte her på egnen, bredte sig hastigt. Der blev oprettet en FRISKOLE (1886-1962) i grundtvigsk frihedsånd. Slut med at kue og lemlæste børnene på krop og sjæl fra helt små af! Endnu manglede sidste led i den kendte treklang: HØJSKOLE, FRISKOLE OG VALGMENIGHED, men vejen var banet! De grundtvigske kredse begyndte at søge i kirke dér, hvor der var en ligesindet grundtvigsk præst. Ægteparret Hanne og Niels Gaard fra "Luenhøj" søgte i en periode til Nysted kirke. (Ægteparret Gaards bedrifter kunne også fylde en hel bog!).

I 1906 fik Idestrup en grundtvigsk præst, Th. Helweg. Der opstod et tæt samarbejde mellem de grundtvigske i Nr. Ørslev og Idestrup. Den næste grundtvigske præst i Idestrup, Magnus Grell ankommer (1917) på den tid, da menigheden omkring højskolen havde nået en sådan størrelse, at det blev besluttet at tage det store skridt: Dannelsen af sin egen valgmenighed! Det skete på et stort møde i Nykøbing den I. MARTS 1923. Der blev dannet en bestyrelse, og man blev enige om at benytte Nr. Ørslev Sognekirke som valgmenighedens kirke. Det blev også vedtaget, at Pastor Greil fra Idestrup skulle være VALGMENIGHEDENS FØRSTE PRÆST. Det ville han gerne, og derfor forlod han Idestrup i utide og flyttede ind på gården "Bøgelund" i Nr. Ørslev, der både kom til at fungere som præstebolig og samlingssted for valgmenigheden. Valgmenighedens første gudstjeneste var DEN 21. OKTOBER 1923 I NR. ØRSLEV KIRKE. Der blev sunget "Den signede dag", "Guds menighed syng" og "Herren han har besøgt sit folk". Pastor Grell talte over beretningen om "Den kongelige embedsmand fra Kapernaum”, hvis søn Jesus helbreder. En lille dreng fra Kettinge får navnet Hans Anker Rasmussen ved den første dåb i valgmenigheden. Valgmenighedens ca. 200 MEDLEMMER bestod dengang af folk fra Idestrup, Nr. Ørslev, Systofte, Nysted, Kettinge, Rødby og Stubbekøbing samt flere fra Nordfalster og endda fra Nykøbing! Efter at have mistet sin kone i 1925 rejser Grell væk i 1928. Han dør i 1935 og ligger begravet på Idestrup Kirkegård.

Valgmenighedens næste præst bliver sønderjyden og forstander på Nørre Ørslev Højskole, MADS PEDER SCHMIDT. Det bliver ikke uden problemer, for Schmidt var fyldt 60 år og dermed FOR GAMMEL til at blive præsteviet ifølge  loven. Desuden var Schmidt heller IKKE TEOLOG, som en præst ligeledes skulle være. Der måtte altså TO LOVÆNDRINGER til, før valgmenigheden kunne få sin vilje. Vores biskop, Joh. Ammundsen, tog derfor til København og fik faktisk gennemført et par lovændringer, så Schmidt kunne blive valgmenighedspræst i Nr. Ørslev. Så kom ikke og sig: "At falstringer mangler initiativ og aldrig kan gøre noget på egen hånd!" Ved disse menneskers stædighed, blev der skrevet kirkehistorie i Nr. Ørslev! Pastor Schmidt virkede i næsten 20 år som præst i valgmenigheden. På trods af at han først begyndte i "efterlønsalderen". Da Pastor Grell flyttede faldt mange af Idestrup folkene fra  valgmenigheden, og Schmidt måtte tage det lidt mere "seje og sure træk" med at holde sammen på tropperne. Som tidligere højskolemand var han en mand med mange talenter og interesser indenfor "Skytte- og gymnastikforeningerne" og ungdomsarbejdet. Han er beskrevet som rank og spændstig af udseende på trods af sin høje alder og en ivrig debattør i alt mellem himmel og jord. På Ungdomsskolens loft ligger alle Schmidts papirer, prædikener og dagbøger med avisudklip fra et langt liv. F. eks hvordan han oplever 1.verdenskrig fra dag til dag. Da Schmidt var 78 år i 1946, syntes han at, det måtte være tiden til at trække sig tilbage. Nu skulle man tro, at valgmenigheden ville undgå alle de besværligheder, der i sin tid fulgte med at få Schmidt indsat som præst. Men det var ikke tilfældet - Tværtimod! Man havde en efterfølger i tankerne. Vedkommende var hverken for gammel eller manglede den teologiske uddannelse, som tilfældet var med Schmidt. Nej! Denne gang var problemet et helt andet:

Man ønskede en KVINDELIG PRÆST i valgmenigheden, nemlig den ca. 33 årige JOHANNE HERMANSEN ANDERSEN, gårdmandsdatter fra Virket. Hun havde prædiket i Valgmenigheden en søndag i august for den aldrende Schmidt. Allerede dagen efter fik Johanne Andersen en diskret forespørgsel fra valgmenighedsbestyrelsen, om ikke hun kunne tænke sig at blive dens næste præst. Det sagde hun ja til, og allerede den 30. OKTOBER 1946 blev dette vedtaget af bestyrelsen på et stort menighedsmøde på hotel "Baltic" i Nykøbing. Valgmenighedens formand K.E. Vangkilde gik nu i gang med de langvarige og trættende forhandlinger med kirkeministeriet, biskopperne og Rigsdagen. Det stod på i 1 år! Rigsdagen havde i 1922 stadfæstet, at KVINDER IKKE HAVDE ADGANG TIL præsteembeder i folkekirken. Der måtte en lovændring til, for at Valgmenigheden i Nr. Ørslev kunne få sin vilje. Lovændringen kom i 1947, men Biskop Plum i Nykøbing ville IKKE ORDINERE EN KVINDE. Det ville Biskop Øllgård på Fyn derimod, og ved en NY LOVÆNDRING om "stiftsbåndsløsning" kom Lolland-Falster Valgmenighed under tilsyn af biskoppen på Fyn. DEN 28.APRIL 1948 BLEV JOHANNE ANDERSEN SAMMEN MED TO ANDRE KVINDER ORDINERET i Skt. Knuds Kirke i Odense. Over 100 af valgmenighedens medlemmer var tilstede den dag.

 

 

DEN 2. MAJ BLEV JOHANNE ANDERSEN SÅ INDSAT I SIT EMBEDE I NR. ØRSLEV KIRKE af biskop Øllgård fra Fyn Samtidig kunne valgmenigheden fejre 25 års fødselsdag. Johanne Andersen blev NORDENS OG MÅSKE VERDENS FØRSTE KVINDELIGE PRÆST! Hun mødte megen modstand. En omfattende underskriftindsamling mod kvindelige præster blev iværksat og indsendt til Rigsdagen. 514 præster havde skrevet under! Det første slag var vundet, men Johanne Andersen og den lille valgmenighed, som nu talte 160 medlemmer, mærkede ustandselig dønningerne af det stormvejr, de selv havde sat i gang i det ganske land. Indadtil gik det mere fredeligt til. Den kvindelige præst fik hurtigt "Foden under eget alterbord" og vandt respekt i kraft af sit embede frem for sit køn. En falstersk bonde, der i 1952 for første gang var til gudstjeneste hos den kvindelige præst, beskriver det således: "Det mærkværdige var, at det slet ikke var mærkværdigt!". Efter ti år ville Johanne Andersen prøve noget andet og blev præst i København. Hun  nød siden hen sit otium i Nykøbing  F. indtil sin død i 1999. Hun blev begravet fra  sin gamle sognekirke i Falkerslev, og meget passende var det 6 kvindelige præster i ornat, der bar kisten .Johanne Andersens 50 års jubilæum som præst i 1998 blev fejret først ved en reception i bispegården på ordinationsdagen og ugen på indsættelsesdagen efter i Nr. Ørslev kirke og præstegård.

Valgmenighedens sidste præst bliver SOLVEJG BORDING, en kendt skikkelse indenfor  højskoleverdenen. Hun bliver ordineret den 3. oktober 1958 i Maribo Domkirke af den nye biskop Høgsbro, som ikke delte forgængeren, Biskop Plums syn på kvindelige præster. Der er åbenbart sket meget i løbet af de ti år. I 1965 bliver Solvejg Bording præst i Immanuelskirken i København og flytter til hovedstaden. En gang om måneden tog hun til Nr. Ørslev og holdt gudstjeneste for valgmenigheden. Den 14. august 1970 DØR SOLVEJG BORDING og bliver begravet fra Immanuelskirken i København. Mange fra valgmenigheden deltog i begravelsen og den efterfølgende mindefest på Bordings Friskole. Derefter beslutter man, at der ikke længere er basis for at videreføre Lolland-Falster Valgmenighed. Det var den eneste valgmenighed, der nogensinde har været på Lolland-Falster. Mange ser tilbage på den store tid med længsel og vemod, mens andre er glade for, at de dybe skel og splittelser i lokalsamfundet fra den tid nu er ved at hele. Skellet gik mellem Valgmenigheden og friskolen på den ene side og den almindelige folkekirkemenighed og kommuneskolen på den anden side. Og sandheden er jo nok, at Nr. Ørslev er alt for lille en by, til at blive delt i to fjendtlige lejre! Tom Friis - 2006.