Gagarin Ateisme er et nyt udtryk, jeg hørte forleden. Det er selvfølgelig opkaldt efter kosmonauten Jurij Gagarin, som den 12. april 1961 blev det første menneske i rummet ombord på fartøjet Vostok 1.  Da Gagarin svævede rundt deroppe skulle han have sagt: ”Jeg ser ingen Gud her oppe”. (Der er dog uenighed om hvad Gagarin egentlig sagde eller nynnede på den skrattende båndoptagelse). Men ordene passede selvfølgelig magthaverne fint i det erklærede ateistiske Sovjetunionen.  Gagarin regnede åbenbart med, at Gud boede lige deroppe i rummet, hvor jordens atmosfære sluttede, sådan som man forestillede sig i meget gamle dage. For det andet må Gagarin have haft en forestilling om, at man kunne se Gud og hvordan Guds skulle se ud. Sikkert som en gammel mand med hvidt skæg i stil med julemanden.  Desuden mente Gagarin som mange moderne ateister, at der kun eksisterer det man enten kan se, høre, sanse eller på anden måde måle og veje ved hjælp af forskellige redskaber.  Naturvidenskaben arbejder i det store hele på den måde, at man opstiller forsøg, måler, vejer og efterprøver igen og igen, indtil man til sidst kan sige, at det virkelig er sådan – nu er det bevist! Men det som vi kalder for videnskabelige beviser i dag, var kun fantasifulde drømme og dristige visioner i går.  Ting og fænomener kan sagtens eksistere, selvom de endnu ikke er blevet bevist eller set. Grundlæggende vilkår i menneskelivet som tro, håb, kærlighed, had, ære, skam, tilgivelse og medfølelse kan ikke bevises videnskabeligt, men kun en tåbe vil påstå, at de ikke findes. Tyngdekraften virkede jo også før Newton fik æblet i hovedet og Amerika eksisterede før Columbus ”opdagede” det. De nye ateister er karakteristiske ved at nære et meget stærkt had til alle former for religion, samtidig med at de overhovedet ikke ved hvad de taler om. De har overhovedet ikke sat sig ind i, hvad religion og tro er og slet ikke forskellen på de enkelte religioner. Og de er heller ikke på nogen måde ”belastede” af kendskab til historien. Og det skriver de så bøger om, som tilmed sælger godt! Det svarer nogenlunde til, hvis jeg skrev en bog om edderkopper, bare fordi jeg ikke bryder mig om sådan noget kryb, men ellers ikke ved en pind om dem – bortset fra at de virker ulækre! Det ville ikke være troværdigt, faktisk nærmest lidt pinligt, at jeg på den måde udstiller mine egne fordomme og uvidenhed.  Ateisterne mener i fuld alvor, at der ville blive fred og fordragelighed i verden hvis religion i enhver form blev udryddet og forbudt. De springer let og elegant hen over det historiske faktum at de største massemordere i verdenshistorien har været de erklærede ateistiske stater i det 20. Århundrede, nemlig Stalins Sovjetunionen, Maos Kina og Hitlers Tyskland. Rekorden for at udrydde den største procentdel af sit eget lands indbyggere tilfalder imidlertid to mindre ateistiske stater, nemlig Kim Il Sungs Nordkorea og Pol Pots Kampuchea. Den marxistiske skole i 1970 érne lærte eleverne, at ”religion er opium for folket” og den vil forsvinde efterhånden som mennesker bliver ”oplyste”. Sådan som de nye ateister forestiller sig idealsamfundet efter det er blevet ”desinficeret” for al religion, minder det i uhyggelig grad om datidens DDR. Hvis Dannebrog virkelig blev ”renset” for det hvide kors, så ville det jo kun blive den røde fane tilbage. I stedet for forsvandt marxismen og de ateistiske stater fra verdenskortet, samtidig med at religionen stormer frem på godt og ondt over hele kloden. Det må selvfølgelig være frustrerende for oprigtigt troende marxister og ateister. Igen fordi de simpelthen er blændet af deres egne fordomme og uvidenhed og ikke kan se klart og skelne. Fakta er jo, at i de stater hvor religionen er enerådende og almægtig, de såkaldt teokratiske stater som Iran. I de stater breder religionen sig ind over politikken og dikterer og kontrollerer borgerne med hård hånd i alle livets forhold. Men i de rent ateistiske stater får man det omvendte forhold, at politikken eller partiet breder sig ind over religionen og kræver kontrol med folkets tanker og følelser. Når gud er forbudt, ser man ofte at partilederen dyrkes som en gud med statuer på alle offentlige pladser og billeder i alle huse. Det bedste er selvfølgelig at politikken /staten og religionen/troen kan afbalancere hinanden og holde hinanden lidt i skak. Ellers ender det i en form for diktatur, det lærer historien os. Og derfor vil et totalitært regime, hvad enten det er religiøst eller ateistisk altid forsøge at afskaffe og udradere historien og derefter skrive sin egen version af den. Den nye ateistiske bølge er, udover en generel afsky for al religion efter 11. september 2001, også båret af det man kan kalde for en ”tyrkertro” på fornuften! Altså igen alt det vi kan se, måle og veje. Det regnes for det eneste sande og eksisterende. Derfor må ateismen fornægte enhver tale om sjæl og ånd, og selvfølgelig slet ikke Guds ånd. Ifølge ateismen findes der ikke nogen bevidsthed eller intelligens udenfor eller over mennesket, og alt kan i grunden forklares ud fra genetik og biokemi. Efter min mening er og har mennesket aldrig været et udpræget fornuftsvæsen. Vi gør ikke det vi burde og drives rundt i manegen og på livets landevej af underlige dybereliggende drifter og følelser. Sådan som jeg ser det, er fornuften kun en lille del af menneskets samlede sind og mentale kraft. Det meste foregår under overfladen, fornuften er som en lille skib der sejler på oceanet. Så det bliver et alt for snævert og indskrænket univers, når man vil hænge det hele op på fornuften. Ateismens verdensbillede bliver ligesom Gagarins noget forarmet og fattigt, nøjagtigt som selve symbolet for den ateistiske DDR stat, nemlig Trabanten. Der kan siges meget godt om Trabanten, men nogen Mercedes bliver den aldrig.