For et par år siden fik jeg af min far overdraget en lille(9x14 cm) og meget gammel notesbog. Indholdet er en meget mærkelig historie skrevet med gotiske bogstaver, som Knud Holm Petersen har oversat for mig. Bogen stammer fra et hus på præstevænget på Femø, hvor min oldemor Dagmar boede som lille med sine forældre og søskende. I den anden ende af det hus boede en gammel mand, Mads Hansen kaldet Errebo. Da han døde overtog mine tipoldeforældre hus og inventar og dermed også denne bog. Min tipoldemor, Sofie Christoffersen holdt hævd på bogen, og var overbevist om, at ulykker ville regne ned over huset, hvis bogen forvandt derfra. Den forsvandt dog i 1950 kort før hun døde som 89 årig. Det gjorde hende meget vred, og hun mistænkte sine børn for at have stjålet bogen. Under alle omstændigheder dukker bogen op igen hos min oldemor, som forærede den til min far, som så igen har foræret den til mig. Det følgende er indholdet i bogen, så godt som den nu har ladet sig tyde:
Et skriftligt brev i disse strenge tider
"Der var engang en greve, som havde en tjener, og han ville lade ham henrette, men skarpretteren kunne ikke hugge hovedet af ham. Da spurgte greven, hvorledes det kunne gå til at intet sværd kunne beskadige ham. Da tog tjeneren et brev frem, som han havde på sig, og viste dem; og deri stod skrevet følgende bogstaver "B C F K H B(L) H N K". Derpå befalede greven, at enhver skulle bære et sådant brev, ham kan hverken lynild eller torden gøre skade. Når en næse bløder eller man har blodige sår, lægger man dette brev på sig; så skal blodet straks stilles. Skriv disse bogstaver på en seddel. Nogen slags skydning kan ikke gøre dig skade, alt skal stå stille i navnet Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligånd "s f f a". Gud skal bevare dig fra tyve og mordere. Ingen kan sige falsk vidnesbyrd imod dig. Du heller ikke bliver forfærdet. Ild og vand kan ikke gøre dig skade.
Dette brev er bedre end penge, lig Jesus Christus sov ikke i Oliehaven og lige såvel som han vandrede her på jorden, skal al skydning stå stille, ikke geværild kan skade dig, synlig og usynlig må stå stille i Jesu død; og befal mig i navnet Gud Fader, Guds Søn og Gud den Helligånds navn. Hvo som ikke vil tro dette, han kan skrive det af og hænge det om halsen på en hund og skyde derpå, så skal han se, at det er sandt. Dette brev er sendt fra Himlen og fundet i "Hulsane"(måske stednavn) i året 1724 og svævede over den stad Randalen. Det var skrevet med gyldne bogstaver; da man ville gribe det, veg det tilbage indtil året 1791, (da) fik man det indfald at skrive det af og gøre det bekendt for verden. Endvidere stod der skrevet i dette brev: Hvo, som der arbejder om søndagen er forbandet. I må heller ikke arbejde for sildig om "løverdagen". Jeg har givet eder 6 dage til arbejde. Den 7de skal I gå til kirke at høre og gøre Guds ord. Unge og gamle skal bede med hverandre, at eders synder må blive eder forladte, og om i så havde så mange synder som sand i havet og løv på træerne, så skulle de dog forlades eder, når i kun tror dette brevs ord. Ær din Fader og moder og sig ikke vidnesbyrd imod din næste. Begær ikke guld eller sølv, af eders rigdomme skal I give de fattige. Sky menneskelyster og begærligheder. Dette brev har af og Jesus Christus selv skrevet. Han som ikke haver det, er af mig fordømt og skal straffes på den yderste dag, når han ikke kan svare for sig. Hvo som haver dette brev, åbenbarer det. Den ene skal lade det afskrive efter den anden. Hvo som haver dette brev i sit hus, kan intet tordenvejr gøre skade. Dette brev har jeg skrevet med mine hellige engle i det velsignede navn Amen. Enden på denne Guds velsignelse. Et andet Christeligt brev: Vorherre Jesus Christus fik (sår?) på jorderig og det blev lagt i himmerig, jomfru Maria vædede det med sine tårer og tørrede det med sit hovedhår. Hun bad, at det ikke skulle bløde, ikke buldne, ikke svie, ikke (sprække?), men sammengør ligesom Jesus vunder og sorg og det i navnet Gud Fader, Gud Søn, Gud den Helligånd, Amen. Moses med sin hær gik gennem det Røde Hav, så sandt Gud vil, det skal ske, vil jeg også stille det røde blod". Mads Hansen
Mads Hansen med tilnavnet Errebo levede i midten af 1800 tallet, og hvordan han er kommet i besiddelse af bogen vides ikke. Sandsynligvis har han selv skrevet den af et andet sted fra. Da jeg for et par år siden besøgte udstillingen på det nyrestaurerede Esrum Kloster i Nordsjælland, fandt jeg endelig et svar på bogens gåde. Bogen er såkaldt "himmelbrev" beregnet på soldater, der skal i krig. Himmelbrevet skal først og fremmest beskytte soldaten mod geværkugler og hjælpe til med at standse blødninger. Himmelbrevene var meget udbredte for et par århundreder siden. Det er ikke så mærkeligt, når man tænker på alle de krige, der førhen ustandselig tømte landsbyerne for unge mænd i den våbenføre alder. Hvem kunne ikke bruge sådan et "beskyttelsesbrev" i disse strenge tider? Dette kunne i alt fald ikke skade, selvom det kun virkede, hvis man troede på brevet - og så i øvrigt overholdt de bud, brevet nævner! Hvis man så skulle være så heldig at overleve krigen og blive gammel, så fremgår det, at himmelbrevet er godt at have med, når man en dag skal stå foran Skt. Peter ved himmerigets port. Muligvis blev der handlet med og tjent penge på disse himmelbreve, ligesom med afladsbrevene på Martin Luthers tid. Afladsbrevene var som bekendt den egentlige årsag til reformationen i 1500-tallet, fordi de blev solgt med kirkens velsignelse og fortjeneste. Afladsbrevene var meget udbredte og en fantastisk pengemaskine for kirken dengang. Det var gået over gevind, det var derfor Luther reagerede så skarpt. Men åbenbart ophører denne skik ikke fra den ene dag til den anden, det er himmelbrevet et bevis på. Himmelbrevet har bare ikke noget med paven og kirken at gøre, for himmelbrevet kommer snedigt nok direkte fra Jesus i himlen. Skrevet med svævende gyldne bogstaver, som man ikke kan gribe med hænderne. Der var åbenbart stadigvæk et marked for den slags efter reformationen, for "man kan jo aldrig vide" og "det kan vel ikke skade" at både have livrem og seler på. Sådan tænkte mennesker dengang, og sådan tænker de stadigvæk. Selvom jeg ikke er overtroisk, er der vel ingen grundt til at gå under en stige og udfordre skæbnen? Selvom jeg ikke rigtig ved hvad jeg stille op med mit himmelbrev, så kan det vel ikke skade, at det ligger sikkert og godt et sted i mit hus. Den som tænker således, kan gemme denne afskrift af himmelbrevet på et sikkert sted i sit hus - ingen behøves vide noget, og man kan jo aldrig vide! T.F.