Både på 1. søndag i Advent og på Palmesøndag rider vi ned ad Oliebjerget og ind igennem Jerusalems gyldne dobbeltport sammen med Jesus på det hvide æsel. Indtoget i Jerusalem er derfor både porten ind til julen og porten ind til påsken, eller vi kunne sige porten til fødslen og livet ved juletid og porten til døden og korsfæstelsen ved påsketid. Indtoget i Jerusalem hører kronologisk til på Palmesøndag  som indgang til påsken.  Når vi hører den samme historie ved døren ind  til julemåneden, skal vi forestille os, at Jesus rider på sit æsel ned ad bjerget på vej mod sin skæbne og lidelse, men lige før porten smækker i bag ham, gør han noget uventet! Jesus drejer skarpt mod venstre og syd og begiver sig ned til Betlehem. Rejsen på 10 km tager 4 uger. Og fra dag til dag bliver Jesus yngre og yngre. Fra søndag til søndag bevæger vi os baglæns i evangeliet og tiden. Til sidst når vi tilbage til Jesu fødsel, og i samme øjeblik begynder tiden at gå forlæns igen. At gå baglæns i tiden er gøre det gjorte ugjort. Det er en fornyelse af det gamle år og en ny chance i det nye. Jeg husker effekten fra en gammel filmatisering af Kurt Vonneguts bog ”Slagterhal 5”. Man ser gamle optagelser af luftbombardementet af byen Dresden under 2. verdenskrig. Når man imidlertid kører den her gamle filmstump  baglæns, ser man først den ødelagte og brændende by ovenfra. Men så kommer bombeflyene glidende gennem luften(baglæns). De er nu forvandlede til store frelsende metal engle, som suger al ild røg og ondskab op i luften og ud af den ødelagte by, hvorefter byens huse, gader og træer mirakuløst bliver gendannet. Ødelæggelsens giftigheder og vederstyggeligheder bliver nu koncentreret i nogle små metalcylindere, som forsvinder ind maven på de flyvende metalengle. Efter metalenglene er landet langt borte derfra, kommer så nogle små mænd og tager de farlige mentalbeholdere ud af maven på metalenglene og skiller dem ad. Til sidst bliver alt jern og andet metal kørt  langt væk og bringes til slut igennem mineskakter tilbage til det bjerg, metallet var kommet  fra. Derfor går adventstiden baglæns, og Jesus bliver yngre og yngre. For at gamle sår kan heles, og tavlen kan vaskes ren. Det er her hjertet banker i kristendommen. Det er både døren ind til Julen og til påsken. ”Fred over jorden til mennesker med Guds velbehag”