Du er her:  Hjem > Aktivteter

 Aktivteter

 

 

Sangaftener

 I Nr. Ørslev Præstegårds konfirmandstue ca. 1 gang om måneden. Vi synger efter den nye højskolesangbog, og kirkernes organist vil sidde klar ved klaveret til at spille melodien til de sangønsker, vi kommer med.  Pause med kaffe, kage og frugt undervejs. Her i efter året er sangaftener på følgende datoer: Tirsdag den 11. september, tirsdag den 9. oktober, tirsdag den 6. november og tirsdag den 11. december. Alle dage kl. 19.00, fri entré, og alle er naturligvis velkomne.

 

  

 

 

Pilgrimsvandring i sporene af Den hellige Birgitta af Vadstena

Lørdag den 25. august kl. 10.00 kan du komme på Pilgrimsvandring på Klosterruten i sporene af Den hellige Birgitta af Vadstena med sygehuspræst Birthe Friis og sognepræst Tom Friis. Vi mødes i Maribo Domkirke kl. 10.00. Maribo Domkirke er den gamle Klosterkirke, der hørte til og var bygget sammen med det gamle Birgittakloster. Herfra vandrer vi ca. 6,5 km. til Engestofte Kirke, hvor Birgittasøstrenes gamle altertavle hænger. Her har vi en Kristuskrans-meditation og spiser vores madpakke. Vi går tilbage til PilgrimsHuset Maribo, hvor du har mulighed for en kop kaffe eller the og kage til 35 kr. Hvis du har problemer med at gå 13 km., kan du evt. blive kørt tilbage til PilgrimsHuset fra Engestofte Kirke. Du kan bestille sandwich til 50 kr. og kildevand til 15 kr. til turen senest tirsdag den 21. august i PilgrimsHuset Maribo på tlf.: 3063 6620 eller mail: louise.pilgrimshuset@gmail.com eller selv tage madpakke og vand med. Tilmelding er ikke nødvendig, men du evt. kontakte Tom Friis på telefon 54 86 80 42 /23 35 00 70, hvis du har spørgsmål til vandringen.

                          Pilgrimsvandring 2017 ved Engestofte Kirke



 Pilgrimsvandring 2017


 

Koncert med Walther i Systofte Kirke

 Tirsdag 4. september kl. 19.00

 ”Jeg skriver, fordi jeg kan, og kun om ting der rammer mig på en eller anden måde.”         Flemming Walther-Andersen med sit alias ”Walther” er bosat på Falster. Han tager fat om problemstillinger, der via politiske holdninger eller stemninger blandt ”folk og fæ” skaber en unødvendig difference mennesker imellem. Lyrikken er dansk, og den musikalske genre er overvejende ”Folk”. Walthers debutalbum ”Landsbydreng” gjorde, at han i 2016 modtog folkemusikprisen ”Årets Helge”.  Walther har ikke ligget på den lade side de senere år! Siden udgivelsen af ”Landsbydreng” i 2015 er det blevet til udgivelse af albummet ”Sorte Fugle” i 2016 med rock-duoen af samme navn, og i 2017 ”Ro & nutidens stemmer” - Der resulteret i en nominering til en DMA  som ”Årets sangskriver 2017” - og live albummet ”Walther & de andre Bonderøve - Live fra Karmakajen” samt Sorte Fugles andet album ”Sorte Fugle II”, der udkom  oktober 2017.

 

Walther i Nr. Ørslev ved en tidligere lejlighed

 

Landsbyaften i Sdr. Kirkeby

Kom og mød din nabo over en kop kaffe, her vil være snak, latter og kreative sysler i Sognehuset bag ved Sdr. Kirkeby Kirke den 12. september, den 10. oktober og den 14. november. Alle dage kl. 19.00.

 

Kristuskrans meditation

Der vil være Kristuskrans meditation i Klosterkirken onsdag den 3. oktober kl. 17.00og i Systofte kirke søndag den 14. oktober Kl. 19.00 med sygehuspræst Birthe Gunhild Friis og sognepræst Tom Friis. I Klosterkirken kan vi sidde i en kreds omkring døbefonten, i Systofte Kirke blot forrest i kirken. Vi har en lille stund med meditation, sang og refleksion. Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Du kan låne en Kristuskrans i gudstjenesten, og du kan få en lille folder med hjem, der kan hjælpe dig til at bruge Kristuskransen.


 

Gud har vej alle steder” -    Sat 7: Et mirakel i Mellemøsten

 

Foredrag om SAT 7 ved Hanne Myrfeld fra Horsens, onsdag den 10. oktober kl. 19.00 i Sognets Hus, Maribo. Den kristne satellit TV station, Sat 7 sender TV døgnet rundt til det meste af Mellemøsten. Stationen har daglig omkring 21 millioner seere, hvoraf de fleste er muslimer.  Det kan lade sig gøre, fordi SAT 7 ikke taler negativt om politik eller Islam og andre religioner, de taler kun positivt om kristendom. Desuden udmærker stationens mange børneprogrammer sig ved ikke at vise død og ødelæggelse. Hanne Myrfeld har var i 80érne udsendt til Nigeria for Mission Afrika (tidl. Sudan Missionen) og stiftede der bekendtskab med Sat 7 for første gang. Hun blev som alle andre voldsomt imponeret af Sat 7´s arbejde og har fulgt stationen tæt lige siden. Hanne Myrfeld vil fortælle om, hvordan stationen i sin tid blev oprettet, og frem til den store succes SAT 7 er i dag. SAT 7 har altid gået nye veje og anerkendes i dag bredt for de undervisningsprogrammer, stationen sender til de mange børn, der sidder i flygtningelejre uden mulighed for at komme i skole.  Gratis adgang og alle er velkomne. (Foredraget er arrangeret af Stiftudvalget for Mellemkirkelige Relationer og Religionsmøde)


 

Besøg Fuglsang Kunstmuseum

 Efter gudstjenesten søndag den 21. oktober kl. 10.30 i Sdr. Kirkeby Kirke kan du besøge Fuglsang Kunstmuseum sammen med sognepræst Tom Friis. Vi kører i egne biler ud til Fuglsang Kunstmuseum, hvor vi ser deres spændende udstilling: ”Johannes Wilhjelm - fra Italien til Skagen”. I anledning af 150-året for maleren Johannes Wilhjelms (1868-1938) fødsel stiller Fuglsang Kunstmuseum skarpt på den berejste kunstners liv og virke med udstilling, bog og aktiviteter.  Har du evt. brug for kørsel til Fuglsang så kontakt Tom Friis på mail tfr@km.dk, men ellers er tilmelding ikke nødvendig, og alle er velkomne. Vi betaler hver især entré og evt. en kop kaffe efter museumsbesøget.


 

Alle Helgen

 

Er dagen, hvor vi mindes de døde. Traditionen tro vil vi i kirken nævne navnene på dem, som er gået bort i sognene siden sidste Alle Helgen. Det gælder også navnene på dem, som er blevet begravet eller bisat fra vores kirker, selvom de har boet uden for området. Dette finder sted på Alle Helgen søndag den 4. november i Systofte Kirke kl. 10.30 og Sdr. Kirkeby Kirke kl. 14.00 og Nr. Ørslev Kirke 19.00

 

 

 

Adventshilsen 2018

 

Nr. Ørslev, Systofte og Sdr. Kirkeby sognes ”Sig det med blomster” hilsen til alle i de tre sogne, som er fyldt 75 år. Vi bringer Julestjerner ud lørdag den 1. december.